Overhaling

Overhaling og forbikørsel

Overhaling skal normalt foregå venstre om.

Man kan overhale højre om hvis bilen foran vil dreje til venstre.

dvs. at man kun har tilladelse til at overhale højre om, hvis bilen foran tydeligt angiver, at han vil dreje til venstre.

Normalt er det tilladt at overskride en kantlinie, medmindre banen til højre for kantlinien er afmærket som en særlig bane, feks. cykelsymbol eller fodgængersymbol.

 

Ulykker ved overhaling.

Selv om antallet af overhalingsulykker er forholdvis få, vil de ofte få alvorlige konsekvenser på grund af den høje hastighed.

Modparten er første og fremmest det overhalende køretøj, som påkøres, oftest en bilist, men meget ofte også en cyklist.

Modparterne er i øvrigt modkørende eller bagfra kommende, der også er ved at overhale.

Ulykkerne skyldes mangelfuld orientering om overhalingsforbud, eller mangelfuld orientering når man ser ofter om nedenfor stående 4 betingelser er til stede.

Utålmodighed er ofte en af grundene til ulykker.

 

De 4 betingelser for at overhale.

  1. Fri overhalnings strækning
    • Der skal være tilstrækkelig afstand til modkørende.
    • Der skal være tilstrækkelig syne. (Bakker, sving og vejrforhold kan forhindre syne)
  2. Ingen færdsel bagfra som overhaler.
    • Du skal sikre dig at du ikke er til fare, ulempe eller unødig ulempe.
  3. Bilen foran skal ikke overhale
    • Du skal endvidere sikre dig at forankørende ikke overhaler, eller forbereder en overhaling.
  4. Der skal være plads at komme ind igen.
    • Der kan være tæt færdsel som hindrer.

Hvis du tvivler i et af de fire forhold skal du ikke overhale.

 

Dvs. at når du skal overhale skal du siker sig at ingen morkørende kommer og det kræver at du har godt syne.

Hvis der er færdsel bag dig skal du sikre dig at de bliver bag dig, og ikke begynder at overhale før dig.

Kig godt efter hvad bilen foran foretager sig.

Og vær sikker på at der er pladt for dig at komme imellem uden at stjæle sikkerheds afstanden imellem de andre biler.

 

Overhalingens udførsel.

Træk lidt ud til venstre for at forbedre orienteringen.

Check de 4 betingelser.

Giv tegn med blinklys.

Giv tegn til forankørende med fjernlys, hvis det er en varevogn eller lastbil med begrænset udsyn bagud, eller hvis den foran kørende virker uopmærksom.

På motorvej er det lovkrav at der altid skal gives tegn til forankørende med fjernlys og blinklys.

Accelerere, eventuelt skift til lavere gear for at opnå hurtigere acceleration.

Hvis overhalingsforholdene bliver tvivlsomme skal du afbryde overhalingen med det samme. (Det vil sige at et af de fire betingelser ikke er opfyldt)

Sørg for at komme ud af forankørende blindvinkel så hurtigt som muligt.

Hold tilstrækkelig side afstand til køretøjet du overhaler.

Blive i overhalingsbanen, indtil den overhalede er synlig i det indvendige spejl, og da straks trække til højre på kørebanen igen. (Giv signal med blinklys)

Det er muligt at overhale flere køretøjere på en gang.

 

Overhaling af venstresvingende.

Det er tilladt at overhale et venstresvingende køretøj højre om.

Man skal bedømme muligheden for at overhale til højre forbi den foran kørende.

Vær opmærksom på krydsende færdsel foran den venstresvingende.

Se altid godt efter fodgængere, modkørende der svinger til venstre, cyklister og knallertkørere i højre vejside.

Ved overhaling til højre forbi venstresvingende er det tilladt at overskride en ubrudt kantlinie, medmindre banen til højre for kantlinien er afmærket som en særlig bane, fx. med cykelsymbol.

 

Overhaling i lygtetændingstiden

Det er ikke tilladt at overhale ved dårligt syne.

Fordel:

Den fordel man har nogle gange i mørke er at men kan bedre se lysene på dine medtrafikanter.

Ulempe:

Det kan være svært at se vejens forløb, og hvad befinder sig på vejen.

dvs. at det er ikke tilladt at overhale i lygtetændingstiden. ( Selvf. skal man tænke selv.)

 

Ulovlig overhaling.

Hvis man laver en ulovlig eller uansvarlig overhaling medfører det et klip i kørekortet og en bøde på 2000,-.

Læs nedenfor hvornår det er ulovligt at overhale.

 

Overhaling forbudt.

1. Det er forbudt at overhale i vejkryds medmindre:

Flere vognbaner i samme retning, overhaling højre om en venstre svingende, krydset er reguleret af signallys eller politi, eller tværgående færdsel har ubetinget vigepligt. (Krav om godt syne).

2. Foran eller på en jernbaneoverkørsel.

3. Bakketop eller vejsving ved dårlig oversigt medmindre:

Dobbeltsporet vej eller der er tilstrækkeligt plads inden for spærrelinien, hvor modkørende ikke må forekomme.

Det almindelige forbud mod overhaling i kryds, foran eller på jernbaneoverkørsel, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af to-hjulede cykler og to-hjulede ikke registreringspligtige knallerter.

Kørebanestriber.

Striblet linie” fortæller at forholdene til overhalning er gode.

Varslingslinier” : Det er tilladt at overhale, men varslingslinierne bliver brugt til at advare om dårlige overhalingsforhold.

Det kan feks. være at længere fremme kommer en spærrelinie eller der er dårlig oversigt.

Spærrelinie” må ikke overskrides under overhaling.

Dobbeltlinier” skal du kun bruge den linie som er nærmere dig.

Fodgængerfelt” er overhaling kun tilladt hvis du har fuldt udsyne over feltet. (Cyklister og knallertkørere)

 

Færdselstavler.

Overhaling forbudtOverhaling forbudt for lastbiler

Overhaling forbudt” forbyder overhaling af alle køretøjer undtaget 2- hjulede cykler og små knallerter(Knallert 30)

Overhalingsforbud ophørerOverhalingsforbud ophører

Ophør af overhalingsforbud

Ophør af forbud” ophører alle forbudstavler undtaget standsning og parkering forbud.

     

Krydsmærke for jernbaneoverkørsel” angiver at overhaling er forbudt.

Forbikørsel

Forbikørsel er når det er tæt færdsel og kødannelse i flere rækker i samme færdselsretning, er det tilladt at passere et andet køretøj indenom.

Forbikørsel er ikke en overhaling.

Færdselsloven vedrørende overhaling

§ 21

Overhaling skal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger til venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist og fører af lille knallert kan overhale køretøjer af andre arter til højre.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan overhaling under iagttagelse af særlig agtpågivenhed ske højre om letbanekøretøj, hvis letbanekøretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i en sådan grad, at overhaling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre.

 

Stk. 3. Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder særligt:

1)at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overhalingen,

2)at den foran kørende ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj,

3)at bagfra kommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling, og

4)at det, bortset fra tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne.

Stk. 4. Den overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj og det køretøj eller letbanekøretøj, der overhales. Sker overhaling til venstre, skal den overhalende holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe. Køretøjet behøver dog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den overhalende efter overhalingen har til hensigt straks at overhale endnu et køretøj, og betingelserne for at foretage overhaling i øvrigt er opfyldt.

Stk. 5. Køretøj, som anvendes ved vejarbejde, kan med fornøden forsigtighed overhales på den måde, der er mest hensigtsmæssig.

§ 22

Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke øge hastigheden.

Stk. 2. Hvis et køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads, og kørebanen er smal eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig opmærksom på bagfra kommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen lettere, skal føreren nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud til siden, så snart dette er muligt, og eventuelt helt standse.

 

Forbud mod overhaling ifølge færdselsloven

§ 23

Overhaling må ikke foretages:

1)umiddelbart foran eller i vejkryds, medmindre:

a)køretøjerne er placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, jf. § 16, stk. 1,

b)overhaling skal ske til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre,

c)færdslen i krydset reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller

d)færdslen på den krydsende vej har ubetinget vige- pligt i medfør af § 26,

2)umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel, eller

3)når oversigten foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre kørebanen i kørsels- retningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme.

Stk. 2. 

Stk. 1 gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.

 

Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel

§ 24

Er færdslen tæt, og fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de foran kørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane føres forbi et køretøj i en anden vognbane. I sådanne tilfælde må der ikke skiftes vognbane, medmindre det er påkrævet efter § 16, stk. 1§ 17, stk. 1§ 18, stk. 3-5, eller det sker for at parkere eller standse.

Stk. 2. Føres et køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af færdsel, forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af færdsel, eller bliver det forbikørt, anses dette ikke som overhaling.

 

Overhaling og forbikørsel ved fodgængerfelt

§ 25

Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling eller forbikørsel af et andet køretøj, såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet.

Klip i kørekortet

Man kan få klip i kørekortet grundet ulovlige og uansvarlige overhalinger.

Du kan også få klip i kørekortet hvis du kører mere end 30% over hastigheds begrænsningen.

Øger hastigheden når andre overhaler dig.

Ved ulovlig kapkørsel.

 

Relaterede links : Klip i kørekortet, Betinget frakendelse, Ubetinget frakendelse, Gratis teoriprøve